Læringsmiljø

I Telenor er vi lige til og vi udvikler hinanden. Derfor udgør læring og medarbejderudvikling en betydelig del af vores DNA.

 

Hos os får du ikke en statisk karriereplan. Til gengæld har du som medarbejder opbakning fra ledelsen til at udvikle dig løbende gennem nye og udfordrende projekter og opgaver. Med vores ledelsesfilosofi, Tight-Loose-Tight, lægger vi vægt på frihed under ansvar, så du kan tage initiativ og skabe resultater inden for klare rammer og mål.

87% af vores medarbejdere giver udtryk for, at de har mulighed for at lære og udvikle nye færdigheder i Telenor.

Vi har allokeret en time om ugen til valgfri fordybelse og læring. I Learning hour, som vi kalder det, vil du således opleve dine kollegaer fordybet i alt fra online learnings, webinarer, besøg rundt i forretningen, foredrag eller med hovedet nede i en spændende fagbog.

 

Vi tror desuden på, at fysiske rammer er med til at skabe engagement og inspiration. Derfor har vi gjort en dyd ud af at skabe inspirerende loungeområder, storrumskontorer, mødelokaler og stillerum designet til ethvert behov.